Download
Dokumentation og metodegrundlag
Hos Green Goodbye er gennemsigtighed fundamentet for vores arbejde. Vi ønsker at dokumentere det gennem teknisk fakta og uafhængige analyser. Herunder finder du en detaljeret gennemgang af vores datagrundlag for CO2e-udledning, energiforbrug og materialesammensætning.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Det cirkulære koncept: Ressourcebesparelse i tal
Green Goodbye-konceptet adskiller sig ved at minimere den biomasse, der destrueres ved en bisættelse. Ved at benytte en genanvendelig yderkiste og kun kremere en let inderkiste af genbrugspap, opnår vi følgende resultater:
- Massereduktion: En traditionel trækiste vejer typisk mellem 42 kg og 55 kg. Green Goodbyes inderkiste vejer kun 7 kg.
- Træbesparelse: Ved hver bisættelse bevares ca. 42 kg massivt træ, som ellers ville være blevet brændt.
- Tekstil-genbrug: Polstringen er indsamlet fra den danske servicesektor (hospitaler og hoteller).
- Madrasserne er lavet af Thermocells materialer. Dokumentationen finder du her.
Herunder kan du læse mere om dokumentationen og se beregningerne på CO2-forbruget på Green Goodbye-kisterne vs. almindelige kister.
Sammenligning af CO2e-aftryk (Livscyklusfaser A1-A3)
Produktionen af materialer (vugge-til-port) er en væsentlig post i klimaregnskabet. Herunder sammenlignes udledningen af CO2-ækvivalenter CO2e for selve kisteproduktionen.
| Kistetype | Materiale | Vægt (destrueres) | Produktion (kg CO2e) |
| Green Goodbye | Recirkuleret pap | 7 kg | ~2,7 – 3,4 kg |
| Standard Fyr | Massivt fyrretræ | ca. 42 kg | ~15,3 – 20,4 kg |
| Luksus Eg | Massivt egetræ | ca. 50 kg | ~31,3 – 37,3 kg |
Beregningerne for Green Goodbye er baseret på specifikke data fra Smurfit Kappas Paper2Box™-værktøj, som anvender en emissionsfaktor på 388 kg pr. ton for bølgepap baseret på recirkulerede fibre. Smurfit Kappas er vores leverandør. Her i linket beskrives deres tilgang til CO2-beregninger og brug af InnoTools.
I Smurfit Kappa Download Centre finder du altid de nyeste sustainability reports og certifikater.
Data for trækister er baseret på uafhængige livscyklusanalyser fra Planet Mark, som er en anerkendt instans for CO2-certificering.
Selvom kilderne er forskellige, er de valgt som de mest repræsentative benchmarks for de respektive materialetyper i branchen for at sikre en objektiv sammenligning efter markedsføringslovens § 21..
Energiforbrug ved kremering
Materialevalget har en direkte indflydelse på gasforbruget i krematoriet. En let inderkiste i pap kræver mindre energi til opvarmning og oxidation end en massiv trækiste.
- Papkiste (Green Goodbye): Bruger i gennemsnit 15 m3 naturgas pr. kremering.
- Standard trækiste (Fyr): Bruger i gennemsnit 25 m3 naturgas pr. kremering.
- Tung trækiste (Eg): Kan kræve op mod 40 m3 $ naturgas pr. kremering.
Tallene er baseret på beregninger af gasforbrug udarbejdet af AEA og Holstebro Krematorium.
Danske krematoriers CO2-aftryk
Artiklen er skrevet af Søren R. Jepsen for Danske Krematoriers Landsforening
Anden dokumentation og certifikater
Godkendelsesdokument fra Danske Krematoriers Landforening
Vi er godkendt af Danske Krematorier, og du er velkommen til at hente godkendelsen her.
Madrasser og polstring
EPD (Environmental Product Declaration): Vores madrasser er baseret på Feeling Wood træfiber, som har en verificeret miljøvaredeklaration (MD-23180-EN) i henhold til ISO 14025 og EN 15804.
Kemisk deklaration: Produkterne indeholder ingen stoffer på EU’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer (SVHC) og er testet fri for bromerede flammehæmmere, phthalater og PFAS.
Du kan finde yderligere dokumentation og materialer fra Thermocell her.
Kontakt Green Goodbye
Har du spørgsmål?
Uanset om du søger vejledning som pårørende eller teknisk support som bedemand, sidder vi klar ved telefonen og tasterne.
Telefonnummer
Tlf. +45 6141 4474
Adresse
Orebygårdvej 11,
7400 Herning